top of page

Brændenældesuppe

Forfatters billede: Natasja ØstermarkNatasja Østermark

Antal: 3-6 portioner         Forberedelse: 10 min.       Tilberedning: 60 min.       Fryseegnet: Ja

(+ 1 times tid til indsamling)


Kulhydrat: 7-14 g (netkarb)

Fedt: 9-18 g Protein: 21-42 g

Ingredienser: 

500 g oksekød i tern (kan også være svin, får eller fjerkræ)

150 g unge skud eller topskud og unge blade af brændenælder (altså bedst i foråret)

120 g opblødte kikærter

3-4 gulerødder, grove tern

2 store løg

1,5-2 liter vand

2 dl bouillon - gerne okse (bemærk at grøntsagsbouillon ofte har mere kulhydrat)

Salt og peber

Evt.

Meget vigtigt!: Havehandsker eller tykke plastikposer til indsamlingen.

Efter min mening spiser folk slet ikke nok af det vi normal kalder for "ukrudt". Brændenælder indeholder et stort indhold af vitaminer, jern, mineraler og vigtige såkaldte flanoider.

Brændenælder er bedst her i foråret hvor man kan få fat i de unge skud. De kan dog også spises senere, men sæsonen afsluttes når de blomstrer.


Fremgangsmåde:

1. Indsaml brændenælderne, kan gøres dagen før (kom i en pose og sæt køligt, evt. i køleskabet). Tag en stor gryde frem og kom det kolde vand samt kødet i. Bring det i kog i ca. ½ time.


2. Mens det står og koger ordnes løg og gulerødder og hakkes groft. Husk at skumme suppen undervejs.

3. Brændenælderne vaskes grundigt (de kan stadigvæk brænde en smule, så hav stadigvæk handsker på) og hakkes også groft.


4. Efter den første halve time tilsættes grøntsager og brændenælder. Giv det 10 min. og tilsæt de bløde kikærter og kog det yderligere 20 min. Når suppen er færdig, tilsmages den med salt og er derefter klar til servering.


Denne opskrift er løst baseret på en barndomsopskrift fra en kortvarig tid som spejder og selvom det kræver lidt forarbejde så er det altså bare det hele værd

Comments


bottom of page