
Antal: 15 portioner Forberedelse: 30 min. Tilberedning: Natten over Fryseegnet: ?
Kulhydrat: 1 g (netkarb)
Fedt: 0 g Protein: 1 g
Ingredienser:
200 g Sukrin/Erythritol eller lignende
2 spsk. gelatinepulver
1 tsk. sukkerfri vaniljeessens
Lidt salt
200 ml vand
Evt. 2 spsk. Sukrin/Erythritol eller lignende til at drysse med
Fremgangsmåde:
1. Kom bagepapir i en bageform eller brug en silikone bageform.
2. Kom gelatine i en skål med 80 ml vand og lad gelatinen opløses et par minutter.
3. I mellemtiden laves en simpel sirup ved at opvarme de resterende 120 ml vand med sødemidlet over middel varme. Rør godt til det koger og sødemidlet fuldstændigt opløses. Kog yderligere 2-3 min. eller, hvis du har et bolsjetermometer, til omkring 100 grader.
4. For næste trin vil det være optimalt med en røremaskine omend håndholdt håndmikser også kan anvendes. Kom gelatinen i røremaskinen og pisk ved lav hastighed. Tilsæt hurtigt den varme sirup direkte oven i gelatinen. Øg hastigheden til høj og pisk i ca. 10 min.
5. Drys med lidt salt halvvejs igennem og tilsæt vaniljen når der er 1-2 minutter tilbage. Når blandingen er færdig vil den være pisket stift og luftig.
6. Hæld hurtigt skumfidusblandingen over i bageformen. Lad enten skumfiduserne stå udækket natten over eller hvis du er lidt tålmodig skæres/formes skumfiduserne inden dette. Skær ud i 15 skumfiduser hvis ikke du allerede har gjort dette.
7. Drys evt. lidt sødemiddel over de færdige skumfiduser for at fjerne lidt at den klistrede overflade og opbevar i lufttæt beholder i op til 2-3 uger - brug mellemlægspapir imellem lag, hvis du vælger at stable dem.
Tip: Super lækkert i keto kakao/æggelatte eller brug i diverse andre opskrifter.
Comments