
Antal: 4 portioner Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 40 min. Fryseegnet: Nej
Kulhydrat: 41 g
Fedt: 38 g Protein: 30 g
Ingredienser:
400 g sæsonens vildtkød (f.eks. rådyr eller kanin) - gerne marineret dagen før
1 kvist rosmarin
1 kvist timian
2-3 strimler citronskal
2-3 fed hvidløg, knust
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
1 spsk. smør
8 stk. asparges
2 skalotteløg, halverede
1 håndfuld ærter, frisk bælgede
1 håndfuld tørrede tranebær
Rødvinssauce:
1-2 skalotteløg
1 spsk. frisk timian, finthakket
4 dl rødvin
1 dl balsamicoeddike
5 dl fond - gerne vildfond ellers kalvefond
ca. 100 g smør
Salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Mariner kødet med rosmarin, timian, citronskal, knust hvidløg samt olivenolie. Dette er bedst at gøre dagen før, så trænger smagen dybere ind. Kortere tid vil dog også have en effekt.
2. Imens varmes en pande op. Krydr kødet med salt og peber. Steg i en smule olivenolie på den varme pande til der kommer en flot stegeskorpe hele vejen rundt. Skru ned for varmen og kom 1 spsk. smør på panden. Steg til medium rare - dvs. en kernetemperatur på omkring de 55 grader.
3. Tag af panden, kom i et stykke sølvpapir og lad hvile i ca. 10 min.
4. Imens steges asparges og halverede skalotteløg på den stadig varme pande i resterne af fedtstoffer - skru helt op for varmen de sidste par minutter.
Rødvinssauce:
1. Skræl og hak skalotteløget fint, og gør det samme med timianen.
2. Varm en gryde op ved middel varme, og tilsæt lidt af smørret så det smelter. Kom skalotteløg i, og lad sauterer lidt inden timianen tilsættes. Kværn noget peber i og lad det sauterer med i et par minutter.
3. Hæld balsamicoeddiken i, og lad det koge så langt ned, at det kun hænger ved løgene. Tilsæt rødvinen og lad koge indtil det kun hænger ved løgene.
4. Nu hældes fonden i, som koges ned til 1/3. Si løg og timian fra saucen. Kom nu den sidste del af den kolde smør i lidt af gangen indtil saucen er rund i smagen.
5. Server kødet med de pandestegte asparges, sauce, tranebær og friske bælgede ærter.
댓글